Aula for alle i skole og dagtilbud
Aula er den fælles platform for kommunikation mellem forældre og personale i vores folkeskoler, SFO’er og dagtilbud. Målet med Aula er, at skabe rum for bedre kommunikation mellem personale og forældre.
Ønsket er, at alle forældre er på Aula
I Holbæk kommune har alle forældre med børn i dagtilbud og skole mulighed for at logge på Aula. Du kan både hente en app til din smartphone "Aula forældre" eller benytte en pc til aula.dk. Du skal logge på med MitID.
Med Aula kan du:
- følge med i, hvad der sker i dit barns hverdag
- kommunikere med medarbejdere på stuen/klassen og de andre forældre
- tilmelde dig arrangementer og møder
Hvis du får problemer med at logge på, kan du få hjælp i dit dagtilbud og på den digitale hotline her til højre.