Sagsbehandlingstid og gebyr for byggesager

Sagsbehandlingstidens længde og gebyrets størrelse afhænger af, hvor godt du har udfyldt din ansøgning.

Brug derfor god tid i ansøgningsfasen. Det kan betale sig.

Den konkrete sagsbehandlingstid afhænger blandt andet af kvaliteten af de oplysninger, vi modtager ved ansøgning og af sagens kompleksitet, herunder høringer og dispensationer.

Er sagen fuldt oplyst ved indsendelse, og er der ingen forhold, der mangler afklaring, vil den blive afgjort, når sagsbehandleren tager fat i sagen. Mangler der materiale eller tilladelser fra andre myndigheder, forlænges sagsbehandlingstiden, og der kan opstå flaskehalse.

Hvis der skal laves en høring i en sag, bliver sagsbehandlingstiden forlænget med høringsfristen på mindst 14 dage.

Holbæk Kommune tilbyder STRAKS-behandling af visse typer byggesager. Du kan læse mere om, hvilke byggesager, der er omfattet nederst på siden.

Liggetider, inden sagsbehandlingen påbegyndes

Når sagsbehandlingstiden for visse sager bliver længere end forventet, danner de flaskehalse og dermed 'kø' for nye, indkomne ansøgninger. De indkomne ansøgninger behandles som udgangspunkt i den rækkefølge, vi modtager dem, og det må forventes, at der er andre sager i køen foran din. 

Nedenstående liste angiver den aktuelle, forventede liggetid - altså hvor længe din ansøgning ligger i kø, inden en egentlig sagsbehandling påbegyndes. Nogle sager opstartes tidligere eller senere.

  • 4 uger for nybyggeri af enfamiliehuse
  • 4 uger for nybyggeri af sommerhuse samt tilbygninger til sommerhuse og enfamiliehuse
  • 2 uger for nedrivninger
  • 4 uger for sekundært byggeri (carporte, udhuse m.m.)
  • 4 uger for rækkehuse
  • 6 uger for erhvervsbyggeri
  • 4 uger for etagebyggeri

(Opdateret 4. december 2024)

Nationale servicemål

Vores politisk vedtagne servicemål for sagsbehandlingen, dvs. det, vi tilstræber, er følgende:

  • 40 dage for carporte, udhuse og lignende (småbygninger)
  • 40 dage for enfamiliehus og sommerhuse, herunder ukomplicerede om- og tilbygninger
  • 50 dage for industri- og lagerbygninger
  • 55 dage for etagebyggeri, erhverv
  • 60 dage for etagebyggeri, bolig

På nuværende tidspunkt er det ikke alle sager, der er færdigbehandlet inden for servicemålene. 
Vær opmærksom på, at de forbrugte dage ikke svarer til kalenderdage. Det er det fælleskommunale ansøgningsmodul Byg og Miljø, der sammentæller de forbrugte dage ud fra en aftalt beregningsmetode.

Bemærk, at lovliggørelsessager og sager, der også kræver landzonetilladelse, ikke er omfattet af ovenstående servicemål.
Sagsbehandlingstiden for disse sager vil typisk være længere.

Se den forventede sagsbehandlingstid for en landzonetilladelse her

Statistik for Holbæk Kommunes byggesager

Antal af behandlede sager og procentvis andel af sager, hvor servicemålene overholdes

Hent tabellen
Servicemål
pr. 6. januar 2025
Antal sager foregående årAndel servicemål overholdt foregående årAntal sager indeværende årAndel servicemål overholdt indeværende år
Enfamiliehuse30861%4100%
Simple konstruktioner22069%5100%
Etagebyggeri, Boliger2879%0100%
Industri- og lagerbygninger3067%2100%
Etagebyggeri, Erhverv4672%1100%
Total63266%12100%

Gebyr på sager ansøgt fra og med 1. januar 2025

Fra 1. januar 2025 tager kommunen timebetaling for den tid, en byggesagsbehandler arbejder aktivt med din sag på alle typer af sager. Men du betaler ikke for 'liggetid'.

Beløbets størrelse afhænger således af standarden for ansøgningsmaterialet og kompleksiteten af de forhold, der spiller ind i sagen.

Hvis der f.eks. mangler oplysninger, og vi derfor skal i kontakt med dig en eller flere gange, eller hvis det, du vil opføre, ikke overholder byggeretten og derfor skal sendes i høring, vil dette forlænge og fordyre sagsbehandlingen.

Tidsregistreringen opkræves pr. påbegyndt minut til en pris på 800 kroner i timen. Formøder forinden en egentlig ansøgning er gratis. Regningen sendes normalt i to dele - dels ved udsendelse af afgørelse og dels efter færdigmelding.

Faktura sendes til ejendommens ejer.

OBS! Der opkræves ikke gebyr på sager, der modtager afslag, og på sager, der udelukkende behandles efter andet lovgrundlag end byggeloven. 

Læs om STRAKS-behandling

Læs mere om byggesagsbehandling

Gebyr på sager ansøgt til og med 31. december 2024

Kommunen tager betaling for visse typer sager. Vi tager timebetaling for den tid, en medarbejder arbejder aktivt med din sag. Men du betaler ikke for 'liggetid'.

Beløbets størrelse afhænger således af standarden for ansøgningsmaterialet og kompleksiteten af de forhold, der spiller ind i sagen.

Hvis der f.eks. mangler oplysninger, og vi derfor skal i kontakt med dig en eller flere gange, eller hvis det, du vil opføre, ikke overholder byggeretten og derfor skal sendes i høring, vil dette forlænge og fordyre sagsbehandlingen.

Følgende sager er undtaget byggesagsgebyr:

  • Sekundært byggeri i forbindelse med enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse. Sekundært byggeri dækker over carport, garage, udhus, drivhus, legehus, brændeskur, cykelskur, overdækket areal med videre - uanset størrelse.
  • Afslag på alle typer byggeri

Følgende sager bliver opkrævet et fast gebyr:

  • Lovliggørelse af sekundært byggeri, der allerede er opført, men krævede tilladelse, koster 1.000,- kroner. Kontakt os derfor, inden du går i gang med at bygge, så du sikrer dig, at byggeriet ikke overskrider byggeret, lokalplan, byplanvedtægt eller andre regler.

Byggesagsgebyr efter forbrugt tid:

  • På alle øvrige sager tager vi timebetaling for den tid, en medarbejder arbejder aktivt med din sag.

Tidsregistreringen opkræves pr. påbegyndt minut til en pris på 700 kroner i timen. Formøder forinden en egentlig ansøgning er gratis. Regningen sendes normalt i to dele, ved udsendelse af afgørelse og efter færdigmelding.

Hvem modtager regningen?

Faktura sendes til ejendommens ejer.

Læs om STRAKS-behandling

Læs mere om byggesagsbehandling

 

Senest opdateret 10-01-2025